5 råd for at undgå en tom konto fra julegaveindkøb

Julen nærmer sig med hastige skridt. Det er tid til hygge, nisser, julegodter og for nogen – et stort overtræk på kontoen. Der er dog håb forude, for det er slet ikke nødvendigt at skulle ruinere dig selv med alt for dyre julegaveindkøb.

Er December måned en dyr omgang? Der er julefrokoster, outfit til julefrokosten (Der skal jo et eller to nye til), adventsgaver, julemad, gløgg, æbleskiver og meget andet. Vigtigst af alt er der ofte en alt for lang gaveliste, men frygt ej for der er hjælp at hente. Vi har samlet fem gode råd til julegaveindkøb, så du ikke skal undlade al det sjove i julen.

Skær fra og giv kun til de nærmeste

Start med at finde ud af hvem du skal give gaver til, for der er sikkert nogen, der kan skæres fra. For er det virkelig så nødvendigt at give gaver til din grandfætter, onkel, nabo og kollega?


Det kan føles ærgerligt, for det er altid en rar følelse at forære en gave, men hvis økonomien er stram, bliver du nød til at tage den i betragtning.

Til sidst skal du aftale med dem, du har skåret fra din julegaveliste, at I ikke giver hinanden gaver i år. Det ville være en pinlig situation at have fået ti gaver mere, end du har givet.  

Alternativ måde at give julegaver på

Hvis du har en stor familie, og alle bare VIL give gaver, er der flere alternative måder at administrere det på.
I kan for eksempel trække lod om, hvem der giver hvem i år, således at man kun er ansvarlig for én gave.

Har du derimod en kæmpe vennegruppe, kan I som alternativ droppe julegaver til hinanden og i stedet holde en stor pakkeleg, hvor I køber to små gaver hver til en værdi af 100 kroner. På denne måde sparer I alle penge men får stadig lov til at give hinanden gaver

Fastsæt et beløb

Nu skal der gives gaver, men du i tvivl om, hvad du skal give og for hvor meget. Det er derfor en god ide at aftale et cirka beløb med dem, du udveksler gaver med. På den måde skal du heller ikke få dårlig samvittighed, hvis du giver dine forældre en kogebog, og de forærer dig et ur, for I havde jo aftalt et beløb til at starte med.

Læs også: Det skal du huske, når du lægger feriebudget

Hold øje med tilbud og den berømte Black Friday

Det er ikke at snyde men blot at spare, hvis du benytter tilbud. Søg på nettet efter dine julegaveindkøb og find den billigste udbyder. Her er sider som www.pricerunner.dk til at tjekke op på prisen.

Afhængigt af hvor god tid du køber gaver, kan du udnytte efterårsudsalget eller Black Friday, der i år finder sted fredag den 25. november. Det amerikanske fænomen har spredt sig stort på det danske marked, og butikkerne skruer virkelig priserne i bund denne dag.

Spar op

Til sidst kan du lave noget damage control og sørge for, at du ikke står i samme situation næste år. Læg eksempelvis en halvtredser eller 100 kroner til side hver måned, så du er klar til næste jul og det store gaveræs.

Læs også: Julekalendere med lige, hvad dit hjerte eller søde tand begærer

 

Skriv et svar