Det er en omdiskuteret sag, men vores livsstil kommer med tiltagende fart til at bære mere og mere præg af, at teknologi er essentielt. Det er selvfølgelig ikke tilfældet for alle, men med tiden har vi fået indrettet os sådan, at teknologi kan blive en essentiel del i vores hjem også.
Hvis du holder af godt, gammeldags hårdt arbejde, og du foretrækker at trykke på knapperne frem for at tale til dem, ja, så er dette nok ikke noget for dig. Hvis du derimod finder det interessant, kan du med god grund læse videre.
Smart-tv – en lille start
Dette afsnit er måske ret indlysende for de fleste, men vi tager den med, så der ikke er nogen, der føler sig udenfor.
Et smart-tv kan nogle ting, et ganske almindeligt, digitalt tv ikke kan. Smart-tv’et er forbundet med internettet. Det kan på mange måder minde om en computer, som giver mulighed for opbevaring samt underholdning. På smart-tv’et er der typisk indbyggede programmer, som for eksempel Netflix, DRTV og andre streamingtjenester.
Et smart-tv er en super god start til dig, der gerne vil prøve mere kompliceret teknologi ud i hjemmet. Faktisk vil vi vove at påstå, at de fleste familier har et sådant tv efterhånden. Hvis ikke, har de måske tilkøbt sig funktionerne gennem en ChromeCast eller et AppleTV. Hvem ved?
Philips er én af mange producenter, som laver fantastiske skærme, smart-tv med mere.
Smarte højtalere
En anden ting, som er blevet tiltagende populært, er en “smart speaker.” Den smarte højtaler kan kommunikeres med via stemme. Der er en lang række af mærker tilgængelige, når det kommer til disse, og de kommer også i mange forskellige prislejer.
Amazon Echo og Google Home er to forgængere, vi kan nævne, som virkelig er blevet et produkt, som er allemandseje. Amazon Echo har den verdenskendte Alexa som assistent. Ønsker du at få en vejrudsigt, indstille en alarm, spille et bestemt musiknummer eller lignende, kan du bare fortælle det til Alexa.
Og sådan fungerer det også med Google Home. Der snakker du bare med Google. “Hey, Google…”
Smart lys
Med et smart lys får du mulighed for at styre dit lys fra din mobiltelefon. Det handler ikke kun om farvet lys – her snakker vi også om farvetemperatur, styrke og lignende. Det er super smart og godt til dig, som ikke gider at rejse dig fra sengen, fordi du har glemt at slukke lyset i køkkenet.
Pærerne fås i mange forskellige typer, fra mange mærker, og så kommer de til mange forskellige priser. Tjek det ud.