Det skal du tænke over, når du køber en bærbar computer

Det er ikke nemt at købe en ny bærbar computer. Der findes et utal af forskellige modeller på markedet, og det kan være svært at finde ud af og frem til, hvilken model der passer til dit behov. For at gøre det lidt nemmere, kan du i indlægget her læse, hvad du skal være opmærksom på, inden du går ud og køber nyt.

Vælg en bærbar med nok ram

Når du skal ud at købe en bærbar computer, skal du som første grundregel sørge for at købe en model med 4 GB ram. Hvis du vælger en model med færre ram, får du en computer, som virker langsom og tung i optrækket – og det bliver du hurtigt træt af.

Prøv den bærbare inden du køber den

Hvis eller når du har fundet frem til din nye computer, gør du dig selv en rigtig stor tjeneste ved at gå ned i en fysisk butik og prøve den.

Det er lige meget, hvilken forhandler det er – bare du får den prøvet. Fordelen ved at have computeren i hænderne er, at du kan få bekræftet diverse minusser eller plusser, som du har læst dig frem til eller hørt om.

Det er også meget fornuftigt at mærke, om tastaturet og skærmen stemmer overens med det, du forventer.

Og hvad så med det tekniske?

Hvis du som de fleste har brug for en computer, der kan bruges til studie eller arbejde, så er de fleste processorer ganske udmærkede. Hvis du dog gerne vil være helt sikker, så køb en bærbar computer med Intel og Core i5, da det er et sikkert valg.

Et rigtig godt sted at starte med at kigge efter en ny bærbar er hos mærket Dell, der har et godt og stort udvalg af bærbare til forskellige behov.